Så blev naturens orden reddet!
På en fantastisk solskinsdag i Borum, sørgede Borum og omegns modige børn, små som store, for at Elverdronningen kunne holde sit vigtige teselskab med naturens elementer som gæster. Her kunne det lille selskab, i skovens dybe stille ro, lede og fordele naturens gang for de næste 1000 år.
Det var 1000 år siden sidst, de 4 mødtes. Elverdronningen havde i løbet af disse år, mistet sit magiske testel, som fremmer samarbejde, venskab og enighed. Og hun havde af den grund bedt om hjælp til at finde det igen.
Stolte riddere, listige tyve og modige magikere drog derfor ud i Borum den dag, for at opsøge de skabninger der, måske, havde en del af det magiske testel. I små hold drog de ud, store og små, kendte og ukendte ansigter, sammen skulle de løse denne farlige og ukendte opgave.
De mødte Gumle og Gnaske, de to børneædende slagsbrødre. Der var Klokkeren i kirketårnet, der ikke turde gå op i toppen, for deroppe boede et spøgelse. Børnene turde!
De fine og modige fe-prinsesser/prinser måtte hen til TyttebærMaja og først hjælpe hende færdig på hendes bamsehospital, før hun havde tid til at finde den gamle tepotte frem fra gemmerne.
Et hold måtte op på jernhestene og helt ned til mølleskoven, hvor de først måtte forbi den snedige vagt ved viadukten, før de skulle opsøge skovvæsnet. Han havde ikke talt med nogen siden den dag, han var kommet til at stjæle en tekop fra Elverdronningen. Først da koppen lå i menneskebørnenes hænder kunne han fortælle dem sin historie, og han snittede dem fløjter som tegn på deres venskab.
Der var de smukke søstre der ved god besked om trolde. De fortalte hvordan man bedst bekæmper skovens trolde. Endelig var der den skrappe Troldkvinde Sylvia og hendes grimme gnom af en søn, der udøvede sort magi.
20
Da testellet endelig var sammenbragt, uden skår eller mangler. Skulle det sikkert bringes til Elverdronningen. Men røvere lå på lur, og først efter en lang og udmattende kamp, kunne vi fortsætte.
Inde i skoven overrakte vi Elverdronningen hendes magiske testel, og gemte os derefter i skovbunden tæt derved. For vi skulle vogte at der ikke kom en trold og forstyrrede det hele. Den kom, trolden! Og den blev jaget væk af høje børneskrig og alt endte heldigvis godt. Tak kære børn!
Der er mange flere at takke for denne uforglemmelige dag. Tak for lån af det hele; huse, haver, gårdspladser, skov og kirketårn. Forsamlingshuset. Rollespils-Remedier, rekvisitter og tøj. Eshøj- dragter. Sminke og bål. Hjælp og materialer til workshop. Tak for kager, pandekager og elverguf. Tak til Rollespilssyndikatet for ekspertise, og til Fællesrådet og borgerforeningen for økonomisk støtte.
Tak til alle medvirkende tak.
Teaterudvalget.