Skt. hans

SankthansAften

Jo, vi holder skam sankthansaften i Borum – også selv om der eventuelt bliver forbud mod at tænde bål, hvilket det tyder på indtil videre på grund af tørken.
Men der er stadig grund til at mødes og fejre midsommeren sammen, så sæt stort kryds i kalenderen fredag d. 23. juni kl. 19-21.30 til sankthansaften i Kringlen. Med eller uden bål.
Vi sælger pølser, øl og vand, kaffe/the og hjemmebag.
Kl. 19.45 har sognets nye præst, Ghita Pflug, sagt ja til at holde årets båltale. Det glæder vi os til. Og derefter synger vi midsommervisen og andre gode sommersange og håber på en hyggelig sommeraften sammen.
Hvis det er tilladt af brandmyndighederne at grille med kul bliver der også mulighed for at børnene kan bage et snobrød. Medbring gerne selv snobrødspinde.
Efter opslaget i sognebladet juni har den første allerede meldt sig til at bage en kage til denne aften. Men vi vil rigtigt gerne høre fra lidt flere… Har du lyst til at bage en kage til sanktsaftenen dækker vi gerne udgiften.
På gensyn!
Sankthansudvalget, Borum Borgerforening
Jan, Brian, Søren
PS: Følg evt selv med i varslingerne om bålforbud. Ellers vender vi tilbage med info.