Kære fantastiske borgere i Borum Sogn
I denne triste tid er det igen ved at være tid til at betale årets kontingent til Borgerforeningen.
Der har desværre ikke været så meget i år. Og vi har heller ikke haft så mange møder, som vi plejer i bestyrelsen. Vi mangler stadig to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. Der er jo kommet så mange skønne nye mennesker til byen, så det kunne jo være, at et par stykker af jer kunne tænke sig at være sammen med os. Det er altid dejligt at møde nogen, som vil gøre noget for byens omgivelser.
Der har altid været rigtig mange ildsjæle i byen, og det har vi også set rigtig meget til i 2020, som har været et mærkeligt år for os alle, men der har været nogen, som har gjort vores by til et meget hyggeligere sted at være. Julemusikanter i byen, det var helt fantastisk, Bøgelund stod også for julestuehygge. Der var bamser, der var gemt forskellige steder i byen. Nogen satte små lys i stofposer rundt om i byen. Så skønt at se, at folk gerne vil gøre andre glade. Ja, det var så bare i december måned. Tak for det.
I år er der så nogen, som vil sørge for vandreture og hvad der så må komme.
Tilbage til betalingen:Hvert år betaler hver hustand kr. 100, – pr. voksen over 18 år, altså hvis man bor to voksne skal man betale kr. 200,-.osv. Kontingentet kan enten betales på konto nr. 9570 – 0012085389 eller via mobilpay på nr. 538390. Der er allerede nogen som har betalt, det er skønt.
Det er meget vigtigt, at I skriver adresse på jeres betaling. Da vi så ved, hvem der har betalt. Og når tiden er til at banke på hos dem, som endnu ikke har betalt, så ved vi hvem vi skal springe over.
Det er selvfølgelig ikke tvungent, men der er mange fordele:
Normalt holdes der Sankt Hans, hvor der er et udvalg under Borgerforeningen, som sørger for en dejlig hyggelig aften ved Kringlen med bål. Pølser og drikkevarer til billige penge.
Teaterforeningen, som også er et udvalg under Borgerforeningen kunne desværre ikke få en forestilling op at stå sidste år og nok heller ikke i år. Dog sponsorerede Borgerforeningen til Teaterforeningens online bankospil i november måned.
Borgerforeningen støtter også til huslejen i Forsamlingshuset til fællesaktiviteter som Lyngby/Borum koret og børnegymnastikken ved Lone Hansen.
Borgerforeningen støtter også legepladsudvalget ved at betale forsikringen til pladsen og støtte med at betale for materialer, som der nogen gange skal bruges til forbedringer af legepladsen.
Ja, det var bare nogle af de mange udvalg, som er under Borgerforeningen.
Nu må vi bare håbe, at vi alle snart bliver vaccineret og kan mødes igen.
Mange varme og kærlige hilsner fra Borgerforeningen
Mia, Charlotte, Nikolai og Nancy