Cykelsti,  Trafik + Energi

Et nyt slag om cykelstien

“Input fra 298 borgere tegner et billede af den utryghed gående og cyklister oplever på Borumvej i Aarhus Kommune.

Borgerne i flere landsbyer er nu blevet så trætte af at blive holdt hen med snak, at de har lavet deres egen undersøgelse om en farlig vej.
Vejen hedder Borumvej og Langelinie. Den går fra Silkeborg til Tilst/E45. Landsbyerne er Borum, Herskind, Skivholme og Sjelle.
På strækningen i Silkeborg og Skanderborg Kommuner er der anlagt cykelstier. Men når trafikken rigtig spidser til i retning af Viborgvej er man kommet ind i Aarhus Kommune, og dér er vejen for farlig at cykle på, mener de lokale beboere.
»Aarhus Kommune har trods 28 års vedvarende pres afvist at foretage sig noget. Enkelte embedsmænd har endda stillet spørgsmålstegn ved behovet, hvorimod politikerne sådan set altid har givet os ret i ord,« siger sekretæren for Borum-Lyngby Fællesråd, Peter Poulsen. ”

skrevet af Niels Jørgensen, 05.09.2017

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 5. september 2017

 

 

Folkebladet Galten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *